VerdenVersion2

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forsiden Blandede film 2) Politiets magtmisbrug på Christiania 2005-07

Ugens film: Triologi om politistatens opbygning og Christiania fra 2005-2007

Udskriv

I denne uge vil vi henlede opmærksomheden på Jørn Balhers triologi om politiets magtmisbrug på Christiania. Jørn Balthers tre film dækker tre års kamp for bevarelsen af fristaden Christiania, som har bestået siden besættelsen af Bådsmandsstræde Kaserne i 1971. Christiania dækker et område på ca. 34 hektar, og har omkring 1.000 beboere. Christiania menes at være en af Danmarks største turistatraktioner, hver dag besøges fristaden af folk fra mange forskellige lande, og mange forskellige samfundslag. D. 16 marts 2004 gik startskuddet til det, der skulle blive en massiv politibesættelse af Christiania. En stor politistyrke blev sat ind på at standse hashhandlen på Christiania, det var på det tidspunkt den nok største politiaktion Christiania havde oplevet, med over 1.000 udkommanderede betjente. Samtidig vedtog regeringen i 2004 Christianialoven, der gik ud på en såkaldt normalisering af fristaden. Hele det forløb kan man følge i Christoffer Guldbrandsens film Kampen om Staden, men den ligger desværre ikke til frit gennemsyn på nettet, så her må du på biblioteket. Jørn Balthers tre film hedder Cirkuskrigen, Kulturkrigen og Papirkrigen, og de skildrer de tre efterfølgende år. Og som man vil se i filmene, var det ikke nogen nem opgave at følge politiets hårdhændede arbejdsmetoder, Jørn Balther blev anholdt mere en 30 gange som følge af arbejdet med de to første film. og fik ødelagt og konfiskeret flere af hans kameraer.

Cirkuskrigen fortæller om de 39 dage i sommeren 2005, hvor nogle unge mennesker der var blevet smidt ud fra deres bofællesskab i Nordhavnen, blev inviteret af Christiania til at slå sig ned på den plads der hedder Fredens Eng, til de fandt noget andet at bo i. Hurtigt rullede de skurvogne ind, telte blev slået op, og med de nye gæster kom også en masse ny liv og glæde. Stedet udviklede sig til en cirkusarena med gøgl, klovneri, happenings og en masse smil. Men politiet ønskede ikke at de unge skulle være på grunden, og de unge blev bedt om at fjerne sig igen. Da de unge ikke fjernede sig, endte det til sidst i konfrontation med politiet. Men det var ikke den eneste konfrontation i mellem politi og københavnske borgere den sommer. Politiet havde nemlig indført det de kaldte en nul tolerance politik på fristaden, og det førte til et uhørt antal anholdelser og groteske visitationer af dem der befandt sig på, og i området omkring Christiania. Der var ingen tvivl om, at der herskede helt andre love for de folk der befandt sig der, og det blev ikke bedre af at Christiania nu også blev gjordt til et fast øvelsesterræn for nye politiaspiranter. Nu var det en del af af politiets uddannelse, at opholde sig et vist antal måneder udstationeret på Christiania, og mange af politiets træningssituationer gik helt over gevind.

Cirkuskrigen 2005

Kulturkrigen er fortællingen om den påvirkning, som to års politibesættelse har gjort ved beboerne på fristaden Christiania, det er fortællingen om to års kamp i mod regeringens normaliseringsplan, som er et direkte angreb på Christianias eksistensgrundlag. Vi følger Slots og Ejendomsstyrelsens kamp for at smide Christianias beboere ud af deres huse, og vi følger udviklingen af politiets hårdhændede kurs i mod de folk der opholder sig på Christiania. Selv ikke børnene går fri i denne konflikt, og vi følger bl.a. børn fra Christianias fritidsklub Rosinhuset, og deres syn på den konflikt der daglig udspiller sig for deres øjne. Voldelige anholdelser, politiets gruppevogne holdende klods op af børneinstitutioner,visitationer af børn under 15 år, visitationer så grundige at politiet kigger i folks underbukser på åben gade - politiets autoritære adfærd er stadig hverdagskost på Christiania   Det er sommeren 2006, og politistaten er i en rivende udvikling.

Kulturkrigen 2006

Med Papirkrigen er vi nu tre år inde i konflikten, og man er ikke kommet nærmere en løsning og en fælles aftale i mellem regeringen og Christianias beboere. Efter Jørn Balther i de seneste to film bl.a. er gået tæt på politiets brutale fremfærd, vender han nu også kameraet i mod den udmattelseskamp der foregår på det beaukratiske plan. Hvis Christianitterne skal have nogen som helst indflydelse på den normaliseringspakke som regeringen forsøger at trække ned over hovederne på dem, er de nød til at møde op til et utal af møder både internt og ved det politiske forhandlingsbord. Der ud over skal de forholde sig til et utal af udkast til aftaler, påbud om det en og det andet,og det tager tid at sætte sig ind i hver enkelt sag, hvis man også skal have arbejde og familielivet til at fungere. Men filmen kan heller ikke lade være at blive påvirket af det der udspillede sig i de københavnske gader efter rydningen af Ungdomshuset d. 1. marts 2007. Efter tre års massiv træning af politistyrken på Christiania, var den nu klar til at tage kampen op med endnu en af venstrefløjens bastioner. 2007 blev et år, der kunne fylde en hel artikel for sig selv, om hvordan politistaten nu var klar til at indtage de københavnske gader. Snart fulgte den københavnske bandekonflikt, og politikerne stod på spring for at lave lovændringer og stramninger, der igen indskrænkede borgernes rettigheder. Rockerlov, terrorlov og fodboldbøllelov blev nu fulgt op af lømmelpakken og andre reformer, opbygningen af politistaten kørte på skinner. Men her skal ikke handle om det der fulgte efter det historiske år 2007, men om den skildring af det år, som Papirkrigen leverer.

Papirkrigen 2007

En dag på Christiania, er Jørn Balthers dokumentariske kortfilm om den dag, hvor politiet rev Christianiahuset Cigarkassen ned, og den uro der var forbundet dermed. Det er nogen af de optagelser, der ikke var plads til i Papirkrigen, og det skildrer netop en af de brutale aktioner som politiet gennemførte i 2007.

A day in Christiania

Der er ingen tvivl om, at politiets hårde fremfærd og træning af betjente på Christiania, kom til at spille en central rolle i opbygningen af den politistat vi lever i i dag. Årene 2004-2008 var nogen af de mest brutale år jeg har været vidne til i min levetid, aldrig har jeg oplevet mit land så militant og fascistisk som i de år. Rydningen af Ungdomshuset blev fulgt op af ugentlige torsdagsdemoer, som drænede politiets kasse, netop på et tidspunkt hvor regeringens centraliserende politireform skulle implementeres. Som Jørn Balther fortæller i Papirkrigen, var 2007 også det år hvor politiet selv var på gaden og demonstrere, snart fulgte offentlige strejker, og de fleste vil sikkert stadig kunne huske sygehusstrejken der ubetvivlsomt var skyld i flere danske borgeres død. Fogh regeringen havde strammet skruetvingen om den danske befolkning, senest i december 2009, var vi vidne til danmarkshistoriens største masseanholdelse af 915 demonstranter under COP15 topmødet i Bellacenteret.

I dag står vi med en konstrueret finanskrise, som vi slet ikke har set slutningen af endnu. Indtil nu har vi været vidner til et styret drop af de fleste landes økonomiske markeder, og en tømning af mange vestlige landes statskasser i form af bankpakker og lovændringer der rammer borgerne. Tilbage er nu blot at afsløre over for verdens befolkning at man har spillet over evne (man vil selvfølgelig ikke fortælle at man har gjort det bevidst), så den økonomiske skruetvinge kan strammes yderligere om befolkningerne i de enkelte lande. Allerede nu har vi set hvordan det store bankrøveri på Wall Street har ført til protester på Island, i Grækenland, Portugal, Frankrig, Spanien og Storbritanien for at nævne nogen af landende. Og når turen kommer til Danmark, og protesterne over de økonomiske nedskæringer også når de danske gader. Den danske politistyrke har under Fogh regeringen undergået en så militant udvikling, så Per Arnoldis Wonderful Copenhagen plakat med betjenten der følger en andefamilie over vejen, kommer til at ligne en vittighedstegning fra et Anders And blad. Samtidig har man kørt det retslige straffelovssystem i stilling, så man er parat til at slå ned på danske protestanter med hård hånd, hvis det skulle blive nødvendigt  

Andre links:

Jørn Balther på youtube

Instruktør: »De har anholdt mig 32 gange«, fra Berlingske.dk d. 26/1-07

Musikvideo af Eliten MFS - I kommer bare 2007

Christianias hjemmeside

Christiania på Wikipedia

Lov og Orden på Christiania 1974, kortfilm af Nils Vest

Dan Türell om Christiania ca. 1990

RØD & BLÅ - Red And Blue, af Jørn Balther og Nils Vest

Musikvideo af Natasja - Gi' mig Danmark tilbage 2007 (set af 4.7 mil. på youtube)

I praktik i en politistat i Danmark, blogindlæg på Christianias hjemmeside  fra d. 19/5-07

Morten Julius om Christiania og Ungdomshuset 2007

Hvis du vil vide mere, så se Mørkets Lakajer, en dansk dokumentar der tager fat om opbyggelsen af en global politistat.

Politistaten, fra VerdenVersion2.dk 

Rigspolitiet ønsker strømpistoler som en yderligere bevæbning af danske betjente, fra VerdenVersion2.dk 22/4-10

Ingen hærværk i København under COP15 men 1.915 frihedsberøvet, fra VerdenVersion2.dk d 22/12-09

Senest opdateret: Torsdag, 6. januar 2011 00:16  

Kommentarer  

 
+1 #3 BudhistPanda 2010-10-23 11:09
Hej Knownaim.

Filmene har tildligere kunnes købes rundt omkring på Christiania som DVDer til 150 kr. Jeg ved at Indkøberen på Christiania har haft dem, men det kan godt ske de er udsolgt. Det bedste råd jeg kan give dig er nok at gå ind på Jørn Balthers hjemmeside www.balther.dk, og så sende ham en mail. Jørn er altid behjælpelig, og hvis du skal lave en fremvisning for et publicum, kan du altid spørge ham, om han ikke har lyst til at kigge forbi og fortælle om arbejdet med at lave fimene - det tror jeg godt han vil :)

Hygge hilsen BP.
 
 
+1 #2 Knownaim 2010-10-19 17:14
Ah, biblioteket:)
 
 
+1 #1 Knownaim 2010-10-19 17:13
Er der nogen der kan skaffe disse film i en lidt bedre kvalitet? Det duer ikke rigtigt til fremvisninger:(
 

Online nu?

Vi har 11 gæster online

Vores eneste reklame!


Tidligere nyhedsglimt.

Nyt lovforslag baner vej for første skridt i mod en microchippet befolkning i Danmark

  Hvis man ser filmen Mørkets Lakajer, så fortæller filminstruktøren Aaron Russo om det hårrejsende fremtidsscenarie, som den nye verdensorden ønsker - en microchippet befolkning. Det nye danske lovforslag der er på vej, kommer til at berøre de 70.000 til 80.000 demente der er i Danmark, for det skal nu gøres lettere for kommunerne at  udstyre de berørte med en chip. Og det er en god ide, hvert år dør 5-10 demente fordi de bliver væk, og man ikke finder dem i tide. Derfor er det også en skamløs adfærd, at det netop er sådan et område, man vælger som det første skridt. For selv om dette lovforslag i første omgang kan syntes harmløst, så kan det blot være skridtet i mod, at andre befolkningsgrupper udstyres med en chip. En langsom tilvending til den mulighed, at mennesker nu kan være udstyret med chippen, og at den i bedste fald redder menneskeliv. På den måde kan man så ved hjælp af medierne tale for, at chips nu skal indføres til skolebørn på vej til skole, "urolige" unge, eller andre befolkningsgrupper man kan overbevise befolkningen om, at der skal holdes et vågent øje med. Det er ikke nok for regeringen, at dette tilbud allerede findes til demente, nu skal det også hjælpes lidt på vej med et lovforslag, og så har man lov at blive mistænksom, med den viden man går rundt med.

Flere demente skal have gps, fra Jydskevestkysten.dk d. 12/1-10

Flere demente skal have gps, fra demensnet.dk d. 13/1-10

Se forskellige gps sporingssystemer til demente, fra demensbutikken.dk