De glemte nyheder!
På denne side vil man blive præsenteret for de nyheder, som burde være blevet blæst op i de etablerede nyhedskanaler, men som er blevet 'glemt'. På denne hjemmeside, ser vi på nyheder med en vis skepsis, vi tror ikke nødvendigvis på alt hvad vi hører og ser. Virkeligheden har flere sider, det vil du opleve, hvis du læser denne hjemmeside og kigger på dens links. Med dette i baghovedet, kan man ikke lade være med at komme til at tænke på Danmarks involvering i krigen mod terror, hvordan man i højere og højere grad tager frihed i bytte for sikkerhed. Vi kan som verdensborgere ikke blive ved med at lukke øjnene for den enorme mørklægning der er af disse sager, både politisk og mediemæssigt. Nu er det på tide at få øjnene op!
For aktuelle nyheder, klik her.
Det tredje tårn (Bygning 7):
Den 11. september 2001, blev de to tårne i World Trade Center komplekset ramt af hver sit fly. At disse mindre end en time senere styrtede sammen pga. den brand de var blevet udsat for (Nordlige Tårn og Sydlige Tårn), er i sig selv et mysterium, men at bygning 7, den bygning der står længst væk fra tvillinge-tårnene i dette kompleks skulle styrte sammen bare syv timer senere, grænser sig til det umulige. Man må jo nok erkende at dette er ved at være en 'gammel' nyhed, da det skete for otte år siden, men det gør den ikke mindre interessant, netop fordi man ikke rigtig har hørt om det. I denne sammenhæng skal det dog lige nævnes, at mystikken omkring bygning 7 faktisk har været oppe at vende i de danske medier tilbage i 2007, men blev total skrinlagt derefter. Se indslaget her: Bygning 7 i TV2
Hvorfor denne mørklægning fra mediernes side foregår, kan man kun gisne om, men faktum er at der bliver holdt en masse ting hemmeligt for os, ting som i bund og grund er alt overskyggende for hvordan vores samfund fungerer og bliver styret.
Brugen af eksperter/vismænd osv. har jo gang på gang vist sig at være en yderst effektiv måde at tilsidesætte almindelige menneskers sunde fornuft og evne til at gennemskue ting. Man burde måske i højere grad sætte sin lid til den hær af uafhængige undersøgelser og ekspertvurderinger der findes. Det vil sige folk der ikke er hyret af den amerikanske regering eller andre, der kan få noget ud af at skræmme masserne med idéen om en stor fælles fjende, vi skal værge os imod og bekæmpe.
Vi skal huske på:
1.) At bygning7 ikke blev ramt af et fly. 2.) At der ikke var ild i hele bygningen, men kun få steder forårsaget af faldende dele fra WTC. 3.) At Larry Silberstein, ejer af hele komplekset, tjente kassen på en helt ny forsikrings police. 4.) At bygning 7 var en af sikreste bygninger i New York. 5.) At alle større sikkerhedstjenester havde kontor i bygningen, herunder CIA og FBI 6.) At borgmesterens kommandocentral i tilfælde af terror eller andre store ulykker var placeret i bygningen, med egne generatorer vandforsyning osv. 7.) At en stålrammebygning aldrig før har givet efter i et totalt kollaps pga. ild, som er påstanden i dette tilfælde. Se her en kæmpe skyskraber i Bijing brænde, DEN kolapser ikke! 8.) At der er et utal af øjenvidner, der har hørt kæmpe eksplosioner og endda nedtælling til disse. 9.) At bygning 7, styrtede til jorden med næsten frit fald's hastighed (6,5sek.) 10.) At bygning 7 var næsten 3 gange så høj som rigshospitalet (47 etager). 11.) At BBC rapporterer bygning 7 for kolapset 20 min før det rent faktisk sker?
Den går ikke længere, vi må se at vågne op til den virkelige verden! Se filmen: 9/11 Fup eller Fakta (EN BESKED TIL ALLE DANSKERE...) ...fra lektor Niels Harrit, sanger Ivan Petersen, skuespiller Flemming Jensen, Gasolin guitarist Franz Beckerlee, bassist Peter Ingemann, præst Flemming Pless, teolog Gitte Berg, skuespiller Jesper Klein, læge Inge Genefke, filminstruktør Lotte Svendsen

Pentagon:
Udover World Trade Center, blev Pentagon også mål for angrebet den 11. september. Pentagon er den mest sikrede bygning i hele verden, det er hele den vestlige verdens militære hovedkvarter, trods dette lykkedes det ikke den amerikanske regering at nødværge angrebet. Selv om de ca. 45 min før var klar over at fly 77 var kapret og på kurs mod Washington. På trods af massiv kameraovervågning er det heller ikke lykkedes at filme forløbet?
Kun to film er blevet frigivet og det eneste man kan konkludere ud fra disse er, at NOGET flyver ind i Pentagon, en Boeing 757, meget tvivlsomt! Da man hverken kan se spor efter flyet på græsplænen, eller vragdele. De 2 det korte frigivede klip her: Pentagon1 og Pentagon 2.
Mystikken breder sig; Hvis man undersøger billederne og videoklippene taget lige efter styrtet inden bygningen kollapser, skal der godt nok en stor portion fantasi og en masse naivitet til, for at forestille sig at der rent faktisk er styrtet en Boeing 757 ned i den bygning.
Ikke nok med det; utallige vidneforklaringer og ekspertudsagn siger, at det næsten er umuligt at foretage den slags manøvre i et så stort fly og kræver en vis professionalitet. Husk på at ham CIA har udpeget til at være piloten på flight 77, blev betegnet som en uduelig pilot, der nærmest ikke engang kunne flyve en lille enmotors cesna. Alle disse ting sætter automatisk en masse tanker i gang, men at begynde at gætte på disse ville bare være en konspirationsteori, lad os holde os til de facts, der findes og kigge på dem med et kritisk øje. Se filmen 911 Ripple Effect (2007). Kan downloades her.

Danmarks involvering:
Kig på beviserne, der er mange… rigtig mange. Det er rystende at man overhovedet ikke tager hensyn til disse i den store 9/11 Commission Report, der skulle forestille at være en uvildig undersøgelse. Man kan næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet. Der er rigtig mange Europæere, som faktisk godt kan se dette, men gemmer sig bagved at det er i USA disse ting sker, MEN vågn nu op!
Der er en grund til at vi ikke hører om disse ting. Der er en grund til at vi mister soldater i Afghanistan og indtil for nylig i Irak. Der er en grund til at vi har fået en terrorpakke i Danmark. Vi er en del af det her. Se Fakta For Folket!
Det er jo ikke en gang hemmeligt at vores statsminister, samt ledende folk fra oppositionen mødes med eliten af eliten til Bilderberg Group møder.
Under links finder du en liste over danske bilderbergere, tjek den ud. Det kan være du bliver overrasket samtidig med, at du måske kan se en lidt større sammenhæng. Mange af de største medier er repræsenteret, og det kan være grunden til, du ikke hører noget om disse ting? Det er på tide at vi danskere begynder at stille spørgsmål og forlanger ærlige svar. Toppen af det danske samfund er dybt involveret i Bilderberg Group, det er et faktum som man bliver nød til at tage stilling til.
Se også den helt nye film: Mørkets lakajer- med dansk tale og tekst.
Skal vores folketingspolitikere overholde grundloven?? Hvis ja--så skriv under på denne erklæring Grundlovskomiten!

Bilderber group:
Bilderberg Group må anses for at ligge helt i toppen af pyramiden over magt og indflydelse på denne jord. Det er en 'hemmelig forening' som blev grundlagt af bl.a. Prins Bernard fra Holland, tidligere SS Officer og David Rockefeller, overhoved i Rockefeller familien (koncernen) bank/olie imperiet. Standrt Oil (senere ESSO) spilledere en kæmpe rolle under anden verdenskrig, se dokumentaren fra DR2 her. Bilderberg Group's formål (officielt) er at skabe større forståelse og indflydelse over Atlanten, hvad så end det helt betyder? Forestil dig at bankeliten - eliten af eliten - de ubestridte mest magtfulde mænd og kvinder mødes over en 'kop kaffe'. Dertil kommer at de inviterer alverdens toppolitikere, største medier, industrigiganter, national/central bank direktører, forsvar/militær osv. Ikke nok med at vi betaler vores statsminister, samt andre indflydelsesrige politikere (Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregård, Connie Hedegaard og sidt i 2009 Helle T.) for at deltage, uden om demokratiet - nej vi stiller os tilfredse med, at vi ikke kan få noget at vide om, hvad der foregår på møderne. Dertil kommer at alle dokumenter vedrørende disse 'kaffemøder' også er bortkommet. Det skal også lige nævnes atLene Espersen er medlem af The Trilateral Commission, som ligeledes er stiftet og styret af David Rockfeller. Altså både Helle og Lene er medlem af hemmelige loger i det samme netværk. Tænk lige lidt over det her??? Hvad er det lige der sker? Tjek Bilderberger Linket ud under DK Link. Bilderberg Group blev stiftet i alt hemmelighed i 1954, men indtil midten af 1980 nægtede alle medier gruppens eksistens, og i dag bliver den sjældent nævnt i medierne.
Hvad er det der foregår?? Hvor er vores vagthund 'den frie presse'??
Indenfor Bilderberg Group, finder vi adskillige folk med direkte forbindelse til andre hemmelige 'foreninger'. George W. Bush, Senior George Bush og Prescott Bush er højtstående medlemmer af det meget lyssky og indflydelsesrige Skull and Bones society. Denne gruppe rummer også John Kerry og Barack Obamas økonomiske rådgiver. Under links kan du finde en liste over skull and Bones medlemmer. Du kan ligeledes finde to kortfilm, der fortæller lidt om forbindelsen mellem Bilderberg Group og Skull and Bones. Udover stærk repræsentation fra amerikanske 'secret societys' - også kaldet de amerikanske illuminarti - er den øverste del af den europæiske frimurer loge også repræsenteret, i form af bl.a. Tony Blair som eftersigende skulle være frimurer af 33 grad. Se link for liste over verdens Bilderbergere og frimurer.
For mig er det i høj grad tankevækkende at folk fra disse 'hemmelige og i høj grad okkulte foreninger' mødes til disse private samtaler for lukkede døre, med alle de mest indflydelsesrige personer i verden. Er det kun mig der får dårlig smag i munden? Tænk selv over dette, undersøg selv sagen, stil spørgsmål, få en ordentlig debat i gang, også i de etablererede medier. Vi - det danske folk - et suverænt folk med en Dansk grundlov, har ret til at vide hvad vores folkevalgte politikere laver for vores skattekroner. Husk på at de er til, udelukkende for at tjene vores sag. Alt det hemmelighedskræmmeri må stoppe. Vi bør interessere os mere for denne skjulte politiske dagsorden, som vi rent faktisk er vidne til.
|
|